INFORMATION

Hvem er vi?

Formålet med Trekantens Citroënklub er at få ejere og interesserede af Citroën automobiler til i fællesskab at samles om aktiviteter i relation til det at være ejer af en eller flere af de fantastiske Citroën modeller.

Det har igennem mange år været en fast tradition at samles Grundlovsdag samt at afholde et træf med det historisk klingende navn Gorms Gæstebud.

Til de kreative holder man ofte om vinteren en strikkeaften, hvor snakken går lystigt og hyggen er i højsædet.

Når muligheden byder sig er arrangementer af mere teknisk karakter også på plakaten.